Vi betræder alle sammen hver dag mange hundrede kvadratmeter gulv af forskellige typer. Mange af disse gulv typer kan hurtigt forandre udtryk ved hjælp af en god gulv maling eller en gulvafslibning og/eller en fernisering. Det kan være en stor udskrivning at lægge et helt nyt gulv og ofte er det slet ikke nødvendigt. Der findes i dag mange gode løsninger, der kan få dit gulv til at fremstå som nyt og moderne.

Her hos maleeksperten.dk har vi gjort det til vores mission, at give danskerne inspiration ud i malingens verden. Vi har samlet en masse spændende artikler, der kan give dig inspiration til nye ideer til hjemmet og fortælle dig om de nyeste teknikker og trends. Er du gør det selv mand eller kvinde, så vil du også kunne hente en masse nyttig information, som vil lette dit arbejde.

GIV DIT GAMLE GULV NY LIV

Gulvmaling åbner op for en hel masse muligheder, når det kommer til at forandre dit eksisterende gulv.  

Mange forestiller sig måske, at det kun er trægulve, der kan males, men faktisk er det muligt at male måde trægulve, betongulve og flisegulve. I dag findes der et stort udvalg af forskellige malingstyper, der er specielt udviklet til gulve og  sikre dig et holdbart og slidstærkt resultat. Du vil sikkert blive overrasket over hvor mange forskellige muligheder der er.

Forvandl det gamle trægulv

Bor du i lejlighed eller hus med gamle trægulve, så vælger mange en gulvafslibning for at friske træet op og fjerne gammel slid og småskader. Men nogen gange er det ikke nok til at give et pænt resultat. Træet kan være blevet fejlfarvet med tiden eller der kan være dybe skader eller spor efter reparationer,som stadig er synlige, når gulvet er færdig afhøvlet. I sådanne tilfælde vil nogen måske overveje at lægge et nyt gulv. Men det er slet ikke nødvendigt. Du kan give dit slidte trægulv helt nyt liv ved at male det. 

Nogen vælger et hvidpigmenteret gulv, der stadig lader træets åre skinne igennem. Andre foretrækker en heldækkende maling. Der findes gulvmaling i forskellig glans og i mange farver. Er du i tvivl om hvilken farve, der passer bedst til dine møbler eller billeder, så lån et farvekort med hjem, så du i ro og mag kan træffe en beslutning sammen med familien. Du kan købe gulvmaling både som vandbaseret maling og som oliebaseret maling. En god tommelfingerregel, når du skal vælge, hvilken type maling du ønsker at anvende er, at tænke over hvor meget slid gulvet skal udsættes for. Hvis det er et rum med meget gennemgang eller som betrædes med fodtøj, så anbefaler vi, at du bruger en oliebaseret gulvmaling, da den er meget stærkere end den vandbaserede.

Hvor vi i mange år har sværget til lyse gulve, så tyder noget på, at den mørkere glød og de varmere farver igen er ved at vinde en smule indpas. Det kan betyde, at de ferniserede gulve er noget, vi begynder at se mere af igen. Ferniserede gulve var meget brugte i 50erne og 60erne, da et ferniseret gulv er et stærkt gulv, der er resistent overfor vand og som er utrolig slidstærkt og svær at ridse. En fernisering af dine trægulve er derfor også en mulighed, hvis du drømmer om et skinnende gulv med en varm glød og en stærk slidstyrke.

Skab styrke og stil med et betongulv

En af tidens store trends er gulvmaling til beton. Malede betongulve passer utrolig godt ind i den nordiske boligstil, som mange af os er glade for. Der ses specielt mange malede betongulve i nybyggeri, men det er også et look, du sagtens kan opnå, hvis ikke du allerede er så heldig, at du har et betongulv. Der findes i dag forskellige typer flydebeton, som kan lægges ovenpå fliser eller trægulv i et tyndt lag. Flydebetonen kan indfarves i forskellige farver, men mange vælger at male betongulvet efter, at det er lagt.

Når du skal male dit betongulv, så er det vigtigt, at du sliber det ,så det har en jævn overflade. Er overfladen ru vil det efterlade struktur i malingen, som kan gøre det svært at holde gulvet rent og som er ubehageligt at gå på i bare fødder.

Hvis du ønsker den mest slidstærke overflade på dit malede betongulv, så er det en god ide at vælge en Epoxymaling, som også ofte ses på industrigulve og på udendørs arealer. Epoxymaling er en 2-komponent maling som er ekstra slidstærk og som er utrolig nemt at rengøre. Går du efter New Yorker Loft stilen, så er et betongulv eventuelt med en overflade af Epoxy vejen frem. Er der tale om et industrigulv eller lignende og er du bekymret for om epoxymalingen er stærk nok, så kan du vælge at anvende en Epoxybelægning i stedet for. Epoxybelægningen er 100 % epoxy, det vil sige, at der ikke sker en fordampning ved påsmørrelsen, som der gør med epoxymalingen.

Red fliserne fra fortiden

Badeværelset er som oftest det rum, boligsøgende er mest bange for at åbne, når de er på hus eller lejligheds jagt. Et nyt badeværelse er en dyr post på budgettet og ikke altid noget, der er råd til med det samme.  Og det kan godt virke uoverskueligt at skulle leve i og med, hvis badeværelset vi taler om, for eksempel er et levn fra 60erne og 70erne med brune, orange eller grønne fliser.  Heldigvis kan du gøre meget for rummet ved at bruge en gulv maling lavet specielt til fliser. Maling af fliser er forholdsvis enkelt og det er en opgave, du sagtens selv kan gå i gang med. Det vigtigste er, at du sørger for at rengøre fliserne grundigt, så gammel kalk og fedt fjernes. Dette er en vigtig forberedelse for, at sikre at malingen ikke skaller af. Til dette kan du med fordel bruge en kalkfjerner, som du fordeler på hele gulvet og som du bagefter tørre over med et stærkt affedtende rengøringsmiddel. Når flisegulvet er rent, så skal det have en let slibning, igen for at sikre at malingen kan binde godt. Efter endnu en aftørring er flisegulvet nu klar til, at du kan male det. Husk at vælge en maling specielt lavet til dette formål, da du ellers ikke vil opnå det ønskede resultat.

Ønsker du at male fliserne på væggene, så kan det også sagtens lade sig gøre. Er du i tvivl om, hvilken maling du skal bruge, så læs en af vores informative artikler, søg hjælp i dit lokale byggemarked eller konsulter en professionel maler. Ønsker du at benytte en professionel maler til at male dine fliser eller til en anden maleropgave så har du mulighed for at indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud direkte fra vores hjemmeside.

VÆRD AT OVERVEJE FØR DU GÅR I GANG

Dit gulv er udsat for meget slid hver eneste dag og der er derfor nogle overvejelser, som du bør gøre dig, inden du beslutter dig for hvilken behandling, du vil give dit gulv. 

Drejer det sig om udendørs maling eller indendørs maling. Hvis der er tale om et udendørs areal, så er det vigtigt at vælge en maling, der kan tåle vand,men som også kan tåle det danske klima med varme den ene del af året og frost den anden.

Er det et indendørs gulv, så bør du have med i dine overvejelser, i hvor høj grad gulvet skal være modstandsdygtigt overfor ridser og snavs. Vælger du for eksempel en hvidpigmentering af gulvet, så har du et gulv som er smukt, men hvor du skal være opmærksom på at træet stadig let tager imod pletter fra fedt eller rødvin. Det er ikke noget problem i mange hjem. Men taler vi et hjem med dyr og børn, så ved vi alle, hvor hårde de kan være ved et gulv. I et sådant hjem vil det ofte være en bedre løsning med en overflade, der lukker af og som også er lettere at rengøre. Har du et trægulv i forvejen, så er det oplagt at male det med en god træmaling til gulve. En god gulvmaling vil give et ensartet udtryk og skjule små ridser og skader, der var i træet i forvejen. I dag findes der gulv maling, der garantere en god slidstyrke og som ikke er sart overfor stød og slag. Benytter du en god kvalitets maling så vil du få et resultat som du kan glæde dig over i mange år. Opstår der alligevel med tiden småskader eller slid udvalgte steder, så er det let at friske op.

Et betongulv er også en oplagt løsning, hvis du ønsker et slidstærkt gulv. Det er også en god måde at skabe et ensartet udtryk i din bolig, hvis du i forvejen har mange forskellige slags gulv. Der findes i dag løsninger, hvor det kun er nødvendigt at sprede et tyndt lag beton ud over gulvet. Det er en forde, da det ikke får betydning for fodpaneler og døre.

VÆLG DEN RIGTIGE MALING.

Det er et stort arbejde at male, lige meget om det drejer sig om en væg, et gulv eller noget helt tredje. Det tager tid at male, men der ligger ofte også et stort stykke arbejde i at lave det rigtige forarbejde. Derfor kan det ikke betale sig at springe over hvor gærdet er lavest. Hverken når det kommer til forberedelserne eller til kvaliteten af den gulv maling, som du vælger. Du kan sagtens finde billig maling, hvis du kigger dig godt for og finder de gode tilbud. 

Hvis du er i tvivl om, hvilken maling du skal vælge, så kan du finde en masse nyttig viden her på siden. Men det er også altid en god ide at spørge din farvehandel eller din malermester til råds.

OLIEBASERET ELLER VANDBASERET
GULVMALING

Med gulvmaling har du alle gode muligheder for at opfriske gulvene. For at komme godt i mål, er det et must, at man vælger den rette maling. Den rette maling kan nemlig have flere gode egenskaber for dit gulv. Men hvad skal man vælge? En af valgmulighederne er bl.a., om man skal gå med en oliebaseret eller vandbaseret gulvmaling.

En god huskeregel er, at oliebaseret maling er et godt match, hvis gulvene skal være slidstærke. Hvis du derfor skal male i et rum, som bruges meget, så kan det være en idé med oliebaseret gulvmaling. Denne type gulvmaling har også en stærkere overflade, hvis der spildes væsker eller andet på gulvet.

Vandbaseret gulvmaling er omvendt et godt valg, hvis ikke gulvet udsættes for meget gennemgang.

GULVLAK ER EN KLASSISKE LØSNING FOR TRÆGULVE

Når et trægulv skal behandles, så er der nogle ting, der egner sig særlig godt til træ. Gulvlak er en af de ting. Lakken er med til at give trægulvet en pænere overflade – hele gulvet får nemlig et mere ensartet udseende. Derudover har gulvlak på trægulv også en lang række praktiske egenskaber.

Lakerede trægulve gør det nemmere at vedligeholde gulvet. For at holde dem pæne og rene, kan man komme langt blot med støvsugning og en opvredet klud. Hvis man derfor er god til at pleje og vedligeholde gulvet løbende, så kan man holde det flot i mange år. 

UDENDØRS GULVMALING

Hvis du vil kaste dig ud i at male en terrasse i træ, er det mindst lige så vigtigt, at du finder god maling. Her skal malingen nemlig kunne holde til de skiftende vejrforhold, vi har i Danmark. Malingen kan nemlig fungere som en god beskyttelse af træet, hvis man finder den rette type. Hvis du er i tvivl, om den maling du skal bruge, så forhør dig endelig hos den leverandør, du køber malingen af.

TIDLIGERE MALEDE TRÆGULVE

Hvis du skal male et gulv, som allerede er malet, så har du flere muligheder. Den ene løsning er, at du starter med at rengøre gulvet. Det gælder alt fra fedtpletter, støv og snavs. Herefter kan du vurdere, om det er aktuelt at skulle slibe gulvet. Støvsugning og rengøring skal startes forfra for at få støvrester væk.

Den anden løsning er, at du starter med at fjerne maling, der måtte sidde løst. Herefter skal gulvet have en god rengøring. Efter brug af universalrengøring kan man lave eddikevand. Det er effektivt til at fjerne diverse sæberester.

Uanset om man vælger den ene eller anden tilgang, så er det en fordel, hvis man reparerer revner og sprækker i gulvet. Det kan man gøre med plastik træ. På den måde får man et mere ensartet trægulv.

Når gulvet er godt rengjort og tørret, så kan man begynde at male gulvet.

UBEHANDLEDE TRÆGULVE

Hvis du skal arbejde med et trægulv, som er ubehandlet, så skal du også starte med at rengøre gulvet. Du kan med fordel slibe gulvet, hvis der er områder, hvor små træfibre har rejst sig efter rengøringen. Støvet skal naturligvis fjernes.

I trægulv finder man ofte forskellige knaster, som nemt kan trænge gennem malingen. For at undgå det, så kan du grunde gulvet. Herefter kan du bruge plastik træ til at spartle sprækker, revner eller større knaster i gulvet. Slib gerne efter, hvis der er overskydende spartel. Rengør området og når det er tørt, så mal gerne efter med grunding. 

Herefter kan du begynde at male selve gulvet. Når man er færdig med første lag, er det en fordel at slibe let over områder, hvor støv eventuelt har sat sig. Rengør med en støvsuger, og begynd på lag nummer 2.

PROFESSIONEL MALER SØGES?

Bliver du træt bare tanken om selv at skulle svinge penslen eller kan du simpelthen bare ikke finde de fornødne timer i døgnet, så kan det være, du skal overveje at overlade malerarbejdet til eksperterne. Ved at bruge en professionel maler sikre du dig, at du får et godt resultat uden fejl og mangler. Du sikrer dig også, at du har ekspertviden ved hånden, så du kan vælge den rette maling og farve. Og ikke mindst så frigiver du en masse tid til dig selv, som du så kan bruge til noget andet, mens maleren maler derudaf.

Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvad det vil koste at hyre en professionel maler til at male for dig, så vil vi gerne tilbyde dig let adgang til 3 tilbud på din maleropgave fra professionelle malere i dit nærområde. Det koster dig som sagt intet og du kan hurtigt få et overblik over om det er en opgave, det kan betale sig, at du selv går i gang med eller om du skal overlade den til andre. 

Velkommen til min side Maleeksperten.dk

Jeg har arbejdet i en farveshop igennem 8 år, og været selvstændig maler i snart 12 år nu, så jeg er vidst det man kalder en rigtig malernørd – eller med andre ord maleekspert.
Jeg deler mine mange års erfaring her på siden, og håber du vil tage godt i mod det.

Vh Søren G.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *