Vurdering: Kan dit trægulv males?

De fleste danske hjem er udstyret med trægulve. Det er en gulvtype, som de fleste foretrækker, da det giver varme, hygge og sjæl til rummene frem for, hvis du har vinyl eller gulvtæppe i hjemmet. Det er desværre sådan, at et trægulv kommer til at se slidt og træt ud med årene. Det er der heldigvis en løsning på. Det kan blive en dyr affære at få udskiftet hele sit trægulv eller få en komplet renovering. Du kan derfor komme langt for pengene og få et hæderligt resultat ved at gribe en pensel og male dit trægulv. 

De fleste vælger at male gulvet, hvis det er meget gammelt, ser hærget ud eller hvis det er for tyndt til at blive slebet. Så er det en måde at give nyt liv til sit trægulv og sit hjem igen.

Det er også ideelt at male sit trægulv, hvis du tidligere har haft sømmet et gulvtæppe eller linoleumsgulv til dit trægulv. Her vil der sikkert være huller i trægulvet, som kan repareres og efterfølgende males over. Dermed undgår du også, at hele gulvet skal slibes, hvis det er tyndt i forvejen.

Som udgangspunkt forholder det sig sådan, at de fleste trægulve kan males, hvis bare forarbejdet er udført grundigt og korrekt. Dermed får du et flot resultat, der kan holde i mange år frem. Der findes også nogle gulvtyper i træ, der ikke kan holde til at blive malet. Det er typisk trægulve, der er olieholdige. Her er det en fordel at få en professionel fagmand til at vurdere det for dig, inden du begynder at male dit trægulv. Dermed er du på den sikre side og kan forvente en reel vejledning, så du får det perfekte resultat.

Mal og undgå knirken

Det er meget normalt, at et trægulv løbende skal slibes, så mærker, hakker og ridser i trægulvets overflade forsvinder. Dermed får du genopfrisket dit trægulv, så det står pænt og flot igen. Men når du har slebet dit trægulv tilpas mange gange, kan det også blive så tyndt, at det påvirker bæreevnen. Det kan du blandt andet opleve ved, at trægulvet begynder at knirke, når du går på det.

Oplever du, at trægulvet begynder at knirke, er det klart en fordel at male trægulvet i stedet for at slibe det. Det giver både et flot resultat, men vil også kunne bidrage til trægulvets bæreevne, så det ikke knirker.

Tjek gulv og maling med møntprøven

Møntprøven er et gammelt fænomen, som de fleste professionelle fagfolk har benyttet sig af gennem de sidste mange år. Det er en prøve, der udføres for at se, om malingen kan binde sig til dit trægulv eller om det slipper lidt.

Prøven går ud på at du finder et lille område i din bolig, hvor du vasker og sliber trægulvet. Det kan være et område af 5 x 5 cm eller 10 x 10 cm. Herefter maler du det lille område og lader det tørre et døgn. Efter et døgn finder du din mønt frem og begynder at skrabe i det område, som du har malet. Hvis malingen kradser af, vil det være nødvendigt at få slebet hele gulvet, før du kan male gulvet. Hvis malingen fortsat sidder intakt, kan du straks gå i gang med at male hele dit trægulv.

Vær grundig med forarbejdet før du maler

Når du skal male dit trægulv, er det utrolig vigtigt at gøre sine forberedelser ordentligt. Det kræver derfor et grundigt forarbejde for at sikre, at du får et godt resultat. Hvis ikke du gør et solidt forarbejde, vil du opleve, at arbejdet er spildt. Malingen vil hurtigt begynde at skalle af, og det vil skulle gøres om igen.

Vi har her lavet en lille guide til, hvordan du skal udføre forarbejdet, inden du begynder at male dit trægulv.

Først og fremmest skal du starte med at vaske dit trægulv med et professionelt rengøringsmiddel. Du bør tørre det af med en blød klud eller svamp, der sikrer at alt snavs og skidt er væk.

Når dit trægulv er helt tørt, bør du slibe trægulvet helt mat. Her anbefaler vi, at du bruger fint sandpapir, da det kun er overfladen, der skal slibes. Dermed undgår du at der er ujævnheder i trægulvet. Det efterlader naturligvis en masse slibestøv, som du kan fjerne ved at støvsuge hele trægulvet.

Er der evt. større huller i trægulvet fra søm eller andet, kan du med fordel spartle det. Her er det vigtigt, at du gør godt rent efter dig, så det er klart til at blive slebet og malet.

Når du skal male på trægulvet, kan vi anbefale, at du bruger en korthåret rulle eller en pensel. Her bør du male med et fokus på, at du ikke kommer til at male dig selv ind i et hjørne, så du ikke kan komme ud af rummet igen.

Det vil være en fordel at give trægulvet maling af to omgange. Dermed får det den bedste holdbarhed, og du er sikker på, at det dækker hele trægulvet

Holdbarheden afhænger af, hvor meget trægulvet bliver brugt, om du har husdyr i boligen samt at det bliver vedligeholdt optimalt. Du bør behandle et malet trægulv på samme måde som et lakeret trægulv. Her er det bedst at støvsuge eller bruge en kost, når gulvet skal gøres rent. 

Akryl- eller oliebaserede malinger anbefales

Når du skal vælge en maling til dit trægulv, kan det være en fordel at vælge akryl- eller oliebaserede malinger. De olieholdige malinger er mere resistente over for vand. Det kan være en fordel, hvis du enten har små børn i huset, der ofte kommer til at spilde vand, mælk eller andre væsker på trægulvet. Det kan også være aktuelt, hvis du har en hund, da vandskålen derfor kan stå på trægulvet.

Vær opmærksom på, at denne type maling naturligvis vil lugte mere, imens du maler. Olieholdig maling vil gulne mere, end hvis du bruger akrylmaling. Det bør du også tage højde for, når du skal finde den farve eller maling, du ønsker til dit trægulv.

Velkommen til min side Maleeksperten.dk

Jeg har arbejdet i en farveshop igennem 8 år, og været selvstændig maler i snart 12 år nu, så jeg er vidst det man kalder en rigtig malernørd – eller med andre ord maleekspert.
Jeg deler mine mange års erfaring her på siden, og håber du vil tage godt i mod det.

Vh Søren G.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *