Har du besluttet dig for, at du vil kaste dig ud i at male dine trælofter? Så er der alle gode grunde til at læse med videre. Selvom man ikke tænker over det, så har et loft meget at sige ift. det udtryk, en bolig giver.
Lyse lofter kan få en bolig til at virke lysere og større. Omvendt har det også den modsatte effekt, hvis lofterne er mørke. Det ser man ofte ved ældre trælofter – og det kan give illusionen af, at boligen er mindre. Heldigvis er det noget, man selv kan kaste sig over, hvis det skal ændres.
Hvis du har valgt, at trælofterne skal lysnes, så finder du her en guide, der hjælper dit gør-det-selv-projekt godt i mål. For at opnå det bedste resultat, er der forskellige råd og praktiske ting, du skal gerne skal huske undervejs. Det hjælper dig nemlig til et resultat, du kan være tilfreds med i mange år frem. Du kan også benytte nedenstående prisberegner for at få et estimat på pris på malingen, men også hvis du ønsker en pris på, hvad en maler tager for arbejdet. 

Panelhvid er en vandig, hvidpigmenteret bejdselignende maling. Den giver loftbrædderne et flot hvidskuret look og en vandafvisende overflade. Malingen gulner ikke og er ideel til både ubehandlet og tidligere hvidbejdset træværk. Malingen er velegnet til gulnede trælofter, karme af lyst, ubehandlet træ og andet træværk. Dog anbefales den ikke på gulve.

Grunden til at man ikke blot kan male sine gamle trælofter med en almindelig loftmaling er, at knaster og olier fra træet vil trænge igennem den almindelige maling. Derfor skal man bruge en speciel maling der sørger for at knaster og olier ikke trænger igennem – Denne type maling kaldes for spærrende maling, isolermaling eller spærremaling.

Hos Maleeksperten anbefaler vi en maling fra Caparol der både er spærrende, men samtidigt finishmaling. Det betyder at du kun skal male 2 gange og så står loftet flot hvidt uden gennemslag fra knaster, nikotin eller olier. 

Minder dit loft mere om nedenstående billede til venstre?

START MED AT VASKE LOFTET

Før du kan begynde maling af dine trælofter, så skal de gerne vaskes. Lofterne er nogle, som ofte kan overses, når der gøres rent. Derfor kan spindelvæv, støv og andet samle sig i de mange samlinger, som et træloft har.

Brug gerne en våd klud med rengøringsmiddel til at rengøre med. Du kan også rengøre med grundrens – det hjælper dig godt på vej, så malingen binder bedre til loftet. Det kan godt svare sig at være grund med rengøringen. Det kan nemlig blive ret så tydeligt, hvis der er støv, spindelvæv eller andet i malingen.

BEGYND MALINGEN I KANTER ELLER HJØRNER

Når dit træloft er helt tørt efter rengøringen, så kan du begynde på malerarbejdet.

Hvis du gerne vil klare arbejdet ligesom professionelle malere, så start med at male loftets kanter. Det mest ideelle er, hvis du bruger en pensel. På den måde kan du bedre nå helt ind til kanten – det kan nemlig være besværligt, hvis man står med en rund malerrulle. Og husk – dæk penslen godt med maling løbende. Ofte undervurderer man, hvor meget maling der skal til, hvis det skal dække godt.

Et godt tip er også at male i samme retning hele tiden og at gøre det jævnt. Det er den bedste forudsætning for, at man ikke ser spor efter malingen.

GIV MALINGEN TID TIL AT TØRRE FØR NÆSTE LAG

Et loft skal som regel males flere gange. Det samme gælder også, når man arbejder med væggene. På den måde sikrer man sig, at dækkeevnen er bedst mulig.

For at få det flotteste træloft, så er det et must, at man ikke begynder at male lag nummer to eller tre, før de forrige lag er helt tørre. Gør man det, så kan man komme til at lave spor i det forrige lag maling. Det betyder, at der kommer synlige overgangen i malingen, og det vil man helst gerne undgå.

Vent derfor indtil malingen er helt tør – også selvom det kan tage en del timer. Vær også opmærksom på, at malingen kan have brug for ekstra tørretid i kanterne, da det ofte bliver tykkere her. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt malingen er helt tør, kan du altid give loftet ekstra tørretid.

På de fleste malerbøtter kan man finde en instruktion omkring den tørretid, som malingen her. Den kan du med fordel kigge efter, allerede når du køber malingen. Så kan du nemlig strukturere dit arbejde bedre, når du ved, hvor meget tørretid du skal indregne i alt malerarbejdet. Alternativt kan du også lade malingen tørre i 12 timer, hvis du vil være på den sikre side.

Gode råd når du maler loftet af træ

Der er flere gode råd at hente til maling af dine trælofter. Udover selve malerarbejdet, så er der flere ting, du kan gøre undervejs for at gøre det lettere for dig selv. Derudover er det også vigtigt, at du vælger den helt rette maling til det træloft, du arbejder med. Det er nemlig ikke altid, at almindelig loftmaling er det bedste valg – især ikke hvis man arbejder med et gammelt træloft, som har knaster. Det kan du også læse mere om herunder.

DÆK RUMMET MED PLASTIK

I ethvert malerprojekt er det et must, at man får dækket godt af. Når man maler loftet, så er det næsten uundgåeligt, at der ikke kommer til at dryppe maling ned. Dæk gerne gulvet af med afdækningspap, og brug gerne afdækningsplast ned langs væggene og over dørkarme og vinduer. Et godt tip er at sætte det fast med malertape, som også er nemt at få af igen. Hvis du ikke fjerner møblerne i de rum, du skal arbejde i, så kan du også skåne dem ved hjælp af afdækningsplast. Det er en billig og nem måde, du hurtigt kan komme i gang med at male, selv når et rum er fuldt møbleret. Og som et ekstra plus skal du ikke bruge tid på at løfte møblerne ud og ind af dine rum.

INVESTÉR I GODT MALERUDSTYR

Maling af træloftet kan tage tid. Det er også lig med, at du kommer til at stå i den samme arbejdsstilling i lang tid. Det er derfor alfa og omega, at du finder udstyr, der kan gøre dit arbejde bare en smule nemmere – og mere behageligt. For hvorfor ikke bruge ekstra hjælpemidler, hvis det kan hjælpe dig bedre på vej?

Når det kommer til maling af lofter, kan man nemt få ondt i nakken. Det er en ukomfortabel position, man står i, og måske skal man stå i den samme position i timevis. Hjælp derfor dig selv på vej med et forlængerskaft eller teleskopskaft. Det giver dig mulighed for at stå i mere frie arbejdsstillinger, da du har mere plads at arbejde i. Jo tættere du står på loftet, jo mere skal du som regel også læne hovedet bagover for at se op. Det er netop dette du undgår, med et forlængerskaft.

Som en ekstra bonus så kan forlængerskaftet også bruges til andet malerarbejdet. Det kan derfor også bruges senere hen.

TILPAS TEMPERATUREN I RUMMET

Selvom man måske ikke skænker det en tanke, så betyder rumtemperaturen meget for dit arbejde. Hvis rummet bliver for varmt, kan malingen tørre for hurtigt. Måske tænker du, at det vel kun er positivt – der er dog den hage ved det, at du nemmere kan få ujævne overflader. Omvendt kan det blive for ubehageligt at arbejde i et rum, som er for koldt. Den ideelle temperatur i rummet er omkring 15-20 grader. En hovedregel er, at rummet hellere må være lidt for koldt end for varmt.

MAL MED ET JÆVNT LAG

Når man maler, så skal man være meget påpasselig med, at der kommer lige meget maling alle steder. Hvis ikke man maler med jævne lag, kan loftets overflade få synlige mærker. Det kræver tålmodighed, når trælofterne skal males. Der skal hverken bruges for lidt eller meget maling, og uanset hvad så er det nødvendigt at male flere gange. 

START FRA TOPPEN OG NED HVIS DU MALER MERE

Uanset om man skal male sine lofter, gulve eller vægge, så er det vigtigt, at man er meget struktureret med måden, man maler på. Det hjælper nemlig en selv med at vide, hvor man er kommet til. Start derfor fra toppen og ned, når du skal male.

Der ligger meget teknik i det at male, og hvis ikke man arbejder på den samme måde hele tiden, så kan det betyde, at man kan se tydelige streger og spor efter malingen. Og hvorfor ikke undgå det, hvis det er muligt. 

VÆR OPMÆRKSOM VED GAMMELT TRÆLOFT ELLER TRÆLOFT MED KNASTER

Når man har med naturmaterialer at gøre, så er der flere ting, man skal være opmærksom på. Et gammelt træloft kan nemlig have synlige knaster, som ikke er til at dække med almindelig maling. For at komme i mål med den flotteste finish, skal der bruges en spærrende maling. En spærrende maling gør det muligt, at knaster og andre ting der kan bryde træets overflade ikke kan ses gennem malingen. Fordelen ved denne maling er også, at man ikke behøver at male over det område, hvor der er brugt spærrende maling.

Selvom det kan virke kontrastfyldt, så kan almindelige loftmaling ikke anbefales til trælofter. Almindelig loftmaling har nemlig ikke evnen til at dække knaster m.m. Alternativt skal man grunde hele loftet først, før man bruger den almindelige loftmaling – på den måde kan malingen bedst komme til rette. Her vil knasterne stadig skulle males med en særlig spærregrunder, før du begynder at male. 

Velkommen til min side Maleeksperten.dk

Jeg har arbejdet i en farveshop igennem 8 år, og været selvstændig maler i snart 12 år nu, så jeg er vidst det man kalder en rigtig malernørd – eller med andre ord maleekspert.
Jeg deler mine mange års erfaring her på siden, og håber du vil tage godt i mod det.

Vh Søren G.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *