Når loftet skal males, så er der flere ting, der kan hjælpe dig godt på vej. Ludbehandling af loft er en af de ting. Hvis du ikke har prøvet at ludbehandle et loft før, så er der alle gode grunde til at læse videre. Det er nemlig en behandling, der er alfa og omega af flere grunde.

Tilbud på maler opgave

En ludbehandling lysner dit træværk

Når man ludbehandler et loft, så gør man det primært på trælofter. Med tiden har trælofter det med at gulne. Det betyder også, at træloftet gradvist kan få en mørkere farve. Hvis du foretrækker et loft, der er lysere, så er en ludbehandling et must. En ludbehandling er nemlig med til at lysne træet, og du vil opleve, hvordan det giver både loftet og dit rum et andet udseende. Et lyst loft har den helt særlige effekt, at det kan åbne et rum mere op. Det kan give illusionen af, at rummet er større.

Hvis man er glad for ens træloft, men gerne vil opfriske det, så kan man vælge en behandling som hvidpigmenteret lud eller panelhvid maling. På den måde vil træet stadig være synligt. En anden fordel er også, at ludbehandlingen beskytter træet, så dit loft ikke gulner igen. Det har desuden også den egenskab, at det nemmere holder snavs og støv væk, da træet får en mere beskyttet overflade. 

Hvis du selv har besluttet dig for, at en ludbehandling er et gør-det-selv-projekt, du vil kaste dig ud i, så kan du hjælpes på vej her. 

Træ males bedst tørt

Når du kaster dig over en ludbehandling, så er det vigtigt, at træet et helt tørt, når du maler det. På den måde får du det pæneste resultat. Hvis du maler på et træloft, du lige har rengjort med en våd klud, vil du allerede se, hvordan malingen ikke binder særlig godt til loftet.

Vær opmærksom på knaster

Knaster er en af de ting, man skal være ekstra opmærksom på, når man maler. Det er særligt noget, som ses i de ældre trælofter, og det kan være svært at male, da nemt bryder gennem en overflade. For at knasterne også får samme udseende som resten af loftet, så skal de gerne pletmales med en spærregrunder.

Sådan ludbehandler du loftet:

Ved enhver ludbehandling er der en naturlig rækkefølge, som du kan følge for at få det bedste resultat.

Rengør før du starter

Før du begynder på ludbehandlingen, er det en fordel, at træloftet er rengjort. Ved trælofter kan der nemt gemme sig spindelvæv, støv og snavs. Du kan både bruge en støvsuger og en våd klud efterfølgende for at rengøre. Vær gerne ekstra grundig med rengøringen, da snavs nemt kan sætte sig i ludbehandlingen, så det bliver synligt, når det tørrer.

Påføring af produktet

Når dit loft er helt tørt efter rengøringen, kan du begynde på selve ludbehandlingen. Det kan anbefales, at du kun behandler 2-3 brædder ad gangen. Ellers bliver chancen større for, at man kan se, hvor ludbehandlingen overlappe. Det er vigtigt med is i maven. Tag derfor kun et par brædder ad gangen. Det bedste råd til at undgå, at man kan se overlapninger, er
ved, at man slutter og starter på nye brædder i loftets samlinger.

Hvis du ikke synes, at den første ludbehandling gør dit loft lyst nok, kan du behandle det igen.

Tilbud på maler opgave

Indhent et tilbud på ludbehandling

Ovenstående beregner kan være super fin til at give dig et billede af hvad cirka priser bliver ved et gør-det-selv-projekt. Vi anbefaler altid at du ligeledes indhenter 3 uforpligtende tilbud, således at du kan holde de to muligheder op mod hinanden. Hvis det ikke koster mere at få en professionel til det, så kan du lige så godt vælge dette, da der ligeledes er mulighed for at benytte håndværker fradraget. Det er helt gratis at få disse tre tilbud, som heller ej forpligter, så det er grunden til at vi altid anbefaler dette. Brug knappen herunder:

Maling eller ludbehandling

Hvordan ved man, om man skal vælge maling eller ludbehandling, når træloftet skal lysnes? Et godt tip er at vælge ludbehandling, hvis du vil lysne dit træloft, så man stadig kan se træets struktur. Hvis du derimod ønsker, at loftet skal være helt hvidt, så vil maling være ideelt. Det er naturligvis vigtigt, at den er egnet til trælofter, så du får det bedste resultat.

Som udgangspunkt kan der være mere arbejdstid, når man vælger at male loftet. Loftet kræver nemlig en grunding først, hvis du vælger en normal loftmaling. Ellers vil du opleve, at malingen ikke dækker, som du ønsker.

Tilbud på maler opgave

Velkommen til min side Maleeksperten.dk

Jeg har arbejdet i en farveshop igennem 8 år, og været selvstændig maler i snart 12 år nu, så jeg er vidst det man kalder en rigtig malernørd – eller med andre ord maleekspert.
Jeg deler mine mange års erfaring her på siden, og håber du vil tage godt i mod det.

Vh Søren G.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *