Hvert år bliver rigtig mange gulve i det ganske danske land udsat for en gulvafslibning for at give det nyt liv.  Søgningen Gulvafslibning Pris er hyppig, men det er umuligt at prissætte en gulvafslibning uden, at tage visse ting i betragtning. Disse forbehold vil vi komme ind på senere i denne artikel, hvor du også finde meget anden nyttig og interessant viden om gulvafslibning

En gulvafslibning eller en gulvafhøvling er nemlig en rigtig god måde at forlænge levetiden på et sundt trægulv, der med tiden er blevet medtaget og slidt at se på.

Gennem tiden har vi valgt at behandle vores trægulve forskelligt. Op igennem det 19 århundrede valgte man i høj grad at fernisere, dvs. lakere gulvet, hvis man havde råd til det. Specielt i årene efter 2. Verdenskrig blev det meget populært.  Det skyldes både, at det var tidens mode med mørke gulve med glød. Og med en fernisering opnås også en hård overflade, som både er robust i forhold til slidt og ridser, men et ferniseret gulv er også modstandsdygtigt overfor vand og kan klare hyppig gulvvask.

Op gennem 70erne og 80erne ændres stilen markant i de danske hjem. Hvor man hidtil har holdt af mørke farver på vægge og gulv, så vinder den skandinaviske stil, som vi er så kendt for, for alvor ind i de danske hjem. Nu vil vi gerne have lyse og luftige rum og det opnår vi ved, at male vores vægge hvide, eller en anden lys farve og ved at lysne vores gulve. Det er også på denne tid at mange trægulve ser dagens lys igen efter, at have været gemt væk under gulvtæpper i mange år. Afhøvlede gulve eller afslebne gulve har aldrig været mere populære end i dag og et lækkert gammelt trægulv er et stort plus, når du en dag skal sælge din lejlighed eller dit hus.

Et slebet gulv har brug for en efterbehandling og her kan du vælge flere forskellige løsninger, som vi gennemgår senere i artiklen. Men det er vigtigt, at du ikke glemmer dette skridt, da et ubehandlet gulv hurtigt vil have brug for en ny gulvafslibning

gulvafslibning-pris

Har du et gammelt lakeret eller malet gulv, så kan du give det nyt liv med en gulvafslibning

Hvis du har et gammelt lakeret eller malet trægulv eller et trægulv, hvor der sidder en masse små limrester fra gulvtæpper, så kan du skabe en kæmpe forandring ved at give det en gulvafslibning. En gulvafslibning fjerner de øverste millimeter træ så frisk og ubeskadiget træ kommer til syne. Hvor meget der skal slibes af gulvet for at gøre det pænt,  kommer helt an på gulvets tilstand. Er gulvbrædderne for eksempel ujævne eller sidder der mange lak gammel maling eller fernis, så kræver det mere afslibning, end hvis træet bare skal have en opfriskning. Det kan også være, at der er nogle ridser eller misfarvninger i træet, som der skal tages forbehold for.

Kan alle trægulve slibes?

Svaret på dette er både ja og nej! Et massivt trægulv kan som udgangspunkt altid slibes, hvis der er slidlag nok at slibe på. Et laminatgulv kan til gengæld aldrig slibes.

Det er vigtigt, at du efterlader slidlag nok efter afslibningen, så du ikke ødelægger dit gulv. Der skal som udgangspunkt altid være mindst 3 mm slidlag tilbage efter slibningen. På gamle trægulve vil du ofte kunne checke tykkelsen ved at løfte det lille dækken, der skjuler samlingen mellem trægulv og rør. Her skal der være som minimum 4 millimeter ned til fer og not (samlingen af gulvbrædderne). Er der tale om et sildebensparketgulv eller et lamelgulv,så kan du fjerne en fejeliste og liste et lille spejl ned og være heldig at se tykkelsen på den måde.

Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt dit gulv egner sig til en gulvafslibning, så anbefaler vi på det kraftigste, at du søger rådgivning hos en fagmand.

Gulvafslibning eller gulvafhøvling

Sammenligner du gulvafslibning pris med gulvafhøvling pris, så er prisen nogenlunde den samme og det tager omtrent den samme tid at udføre. En gulvafslibning er det mest brugte, det er nemlig sjældent nødvendigt at høvle gulvet, for at gøre det pænt. Der, hvor det kan være aktuelt at bruge en gulvafhøvling er, hvis gulvet er meget ujævnt, så der nogle steder skal fjernes meget træ for at gøre gulvet plant. I sådanne tilfælde kan det bedst betale sig at gulvafhøvle gulvet, inden det slibes.

Grundig forberedelse er tiden værd

Forberedelsen er der, hvor mange er fristet til at springe over hvor gærdet er lavest. Vores erfaring viser dog, at det sjældent er en god idé. Grundig forberedelse er nemlig det, der bestemmer kvaliteten på det endelige resultat. Når det kommer til forberedelser, du skal lave inden dit gulv er klar til afslibning, så er det at fjerne alt, hvad der kan ødelægge sandpapirs skiverne og reparere eventuelle skader i gulvbrædderne, det kan være manglende knaster eller dybe revner, der skal fyldes ud. Men det er også vigtigt, at forberede rummet, så du let kan komme til og ikke skal stoppe mange gange i processen. Flyt alle møbler ud af rummet, så du let kan komme til. På den måde undgår du også, at skulle fjerne støv på dine møbler bagefter. For selvom de fleste gulvslibere kommer med en støv opsamlingspose, så kan det ikke undgås at gulvafslibning sviner. Vi foreslår, at du holder dørene lukket til det rum, du arbejder i og lader vinduerne stå åben. Husk at beskytte dig selv med en støvmaske.

Kan jeg foretage en gulvafslibning selv

Hvis du har besluttet dig for, at du vil have dine gulve afslebet, så har du to muligheder. Du kan vælge at overlade opgaven til en professionel gulvmand eller du kan leje en gulvafsliber og selv slibe gulvene. Det er svært at sige, hvad der er den bedste løsning for dig, men vi kan komme med nogle gode råd og nogle generelle faldgruber, som vi ved gør det selv manden eller damen ofte havner i.

Du har mulighed for at leje professionelle gulvslibere i de fleste byggemarkeder, hvor de også kan udstyre dig med de sandpapir skiver, som du har brug for, MEN en gulvsliber er en stor maskine med mange kræfter. Du skal derfor være sikker på, at du har styrke nok til at kontrollere maskinen, ellers kan du ende ud med dybe ridser i gulvet og ødelagte fodlister.

Det ér muligt at foretage en gulvafslibning selv, men det er et sats, hvis ikke du har tidligere erfaring med at slibe gulve. Ønsker du mere viden om gulvafslibning så er du velkommen til at læse vores andre artikler om emnet og YouTube har også en del indlæg der handler om gulvafslibning.

Hvis du vælger selv at slibe dit gulv, så skal du være ekstra opmærksom på følgende;

  • Sikre dig, at der er slidlag nok, som uøvet er det let at komme til at slibe for meget af.

  • Dyk alle søm i gulvbrædderne, så du ikke ødelægger sandpapir skiverne

  • Udbedrer eventuelle skader eller dybe ridser i gulvet med træ polyfilla i en matchende farve, inden du sliber gulvet.

  • Fyld tomme knasthuller med træ polyfilla inden slibningen

  • Brug et egnet korn sandpapir. For fint sandpapir kan polere i stedet for at slibe og for groft sandpapir kan give dybe ridser der er svære at fjerne

  • Slib aldrig på tværs af brædderne – følg årene i træet

  • Husk at efterbehandle dit gulv

Sådan finder du den bedste pris på opgaven

Hvad enten du har besluttet dig for at bruge et professionelt gulvafslibning firma til at slibe dine gulve eller du selv vil påtage dig opgaven. Så skal du nu enten i gang med at jagte den bedste gulvafslibnings pris hos de lokale gulvafslibningsfirmaer eller du skal på jagt efter den bedste pris på leje af en gulvafslibning maskine.

Når du skal sikre dig den bedste pris på opgaven, så er du nødt til at undersøge markedet ordentligt og sætte dig ind i priserne hos flere forskellige håndværkere eller udlejningsfirmaer i dit lokalområde. Det er også altid en god idé at læse eventuelle anbefalinger fra tidligere kunder.

Du kan vælge at lave en liste over relevante håndværkere eller udlejningsfirmaer i området og gå i gang med at ringe eller skriver rundt til dem, men du kan også vælge at benytte en af de mange online formidlings services, der findes i dag og hvorigennem du gratis og uforpligtende kan indhente 1 eller flere tilbud på din opgave.

3 gratis og uforpligtende tilbud

Hvis du tænker, at det vil være en god start at indhente flere tilbud, som du kan sammenligne så vil vi gerne tilbyde vores hjælp.

Ved at trykke på linket øverst på vores hjemmeside, så har du mulighed for at få hele 3 gratis og uforpligtende tilbud på din opgave fra professionelle håndværkere i dit nærområde. Det eneste du skal gøre er, at udfylde et kort skema med information om det, du ønsker at indhente tilbud på, så klare 3byggetilbud.dk resten. Det er den lette vej til at finde en gulvafslibning pris.

Husk efterbehandling

Når dit gulv er færdig slebet, så er det vigtigt, at du giver det en efterbehandling. Når træet er ny slebet og ubehandlet, så er det nemlig utrolig sart overfor både skidt og tryk. For eksempel kan det være næsten umuligt at fjerne beskidt fodaftryk fra et ubehandlet gulv.

Vær derfor opmærksom på ikke at betræde et ubehandlet gulv med fodtøj

Du har flere forskellige muligheder, når det kommer til efterbehandling af dine trægulve. Hvilken du skal vælge kommer helt an på smag og på hvor modstandsdygtig du ønsker dit trægulv.

Hvis du foretrækker et naturligt gulv, der med tiden gyldnes, så kan du vælge at give det en sæbebehandling og mætte træets overflade på den måde. Det er dog ikke den mest optimale løsning, hvis du ønsker et slidstærkt gulv.

Hvis du gerne vil have et lyst gulv, så kan du vælge en hvidpigmentering. En hvidpigmentering sørger for at gulve ikke gulnes. Du kan vælge hvidpigmentering i forskellige grader. Nogle tillader stadig at se alle strukturer i træet, andre lægger et tykkere lag på brædderne. En hvidpigmentering giver smukke gulve, men også her bør du være opmærksom på, at de er sårbare over for pletter og slid.

Ønsker du dig et lyst og meget robust gulv, så kan du vælge en lakering eller fernisering. Og nu kan det godt være, det lyder som om vi modsiger os selv. Men der er sket meget med lak og fernis siden 50erne. I dag findes der lak og fernis som lysner dit trægulv i stedet for at patinere det.  Et gulv med denne overflade er et godt valg til en bolig, hvor gulvene skal kunne stå model til lidt af hvert.

Vi håber vi har været til hjælp når du skal ud og finde gulvafslibnings pris på den opgave, du står med og vi ønsker dig god fornøjelse med forvandlingen af dine gulve

Velkommen til min side Maleeksperten.dk

Jeg har arbejdet i en farveshop igennem 8 år, og været selvstændig maler i snart 12 år nu, så jeg er vidst det man kalder en rigtig malernørd – eller med andre ord maleekspert.
Jeg deler mine mange års erfaring her på siden, og håber du vil tage godt i mod det.

Vh Søren G.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *